Beaujolais Nouveau 2018 på Les Trois Cochons

Hvert år, den tredje torsdag i november, frigives årets gamay-høst fra Beaujolais og det betyder én ting: Beaujolais Nouveauen flyder igen. Det er en dag, vi glæder os meget til hvert år, og i år er det den 15. november, hvor vi igen kan sætte den nyeste årgang Beaujolais Nouveau på kortet på Les Trois Cochons.

Traditionelt set, er frigivelsen af årets Beaujolais Nouveau lidt af en festdag, og derfor glæder vi os helt vildt til at se vores vinglade gæster. Vi får Beaujolais Nouveau fra huset Séléné, som den kendte vinbonde Sylvère Trichard står bag. En mand som er kendt for at producere nogle af de mest smagfulde naturvine prydet med nye kunstneriske etiketter hvert år.

Menukortet på Les Trois Cochons er fyldt med lækre franske fristelser som rørt tatar, côte de boeuf, moules frites og gateau marcel. Skal det være endnu nemmere, så har vi også sammensæt en 3-retters menu bestående af jomfruhummerbisque, et valg mellem confit de canard, flat iron steak eller rødfisk som hovedret, samt en silkeblød vaniljeiscreme med svesker i armagnac og sprød honningkage til en samlet pris á 295,-. Så er det blot at beslutte, om man skal nyde et enkelt glas Beaujolais Nouveau til 65,- eller en hel flaske til 325,-.

Det er ikke et krav at bestille bord på Les Trois Cochons, men det er bestemt anbefalet.

Beaujolais Nouveau er på menuen, indtil vi ikke har mere. Det er muligt at bestille bord fra kl. 17:30, og du kan se hele menuen hos Les Trois Cochons lige her.