Gode råvarer til det gode måltid

Hos Cofoco prioriterer vi gode råvarer, om så det er vores økologiske æg og mejeriprodukter eller vores vand. 

Bæredygtigt Vand

På alle Cofocos restauranter tapper vi godt dansk vand, filtrerer det, så du får den rene smag, og hælder det på kande. Noget får et skud kulsyre, så du kan vælge den slags vand, du holder mest af. Helt enkelt. Danmark har noget af verdens bedste vand, så vi ser ingen grund til at fragte dyrt emballeret vand fra klodens fjerne afkroge og sælge det til overpris.

Vi tillader os dog at tage et lille beløb for vores vand, men lader det så være ad libitum, så du kan nyde så meget du har lyst til, og ikke blive afregnet pr. flaske. Det virker måske underligt for nogen at vi gør det, siden vi jo "bare" tapper det fra hanen, men det lille fee er med til at sikre vedligehold og udskiftning af filtreringsanlæg, glasflasker til servering, arbejdskraft til filtering, servering og rengøring m.v. Derudover, er det med til at mindske unødvendig forurening fra fragt fra andre lande og ikke mindst, nedbringe brug af plastikflasker og dermed støtte en mere bæredygtig tilgang og fremtid. 

Bæredygtige Råvarer

I dag er alle mejeriprodukter og æg på Cofocos restauranter økologiske, ligesom vi også prioriterer leverandører, der prioriterer dyrevelfærd. Det er de fordi, den gode smag begynder dér, hvor råvarerne bliver til. Det stopper dog ikke her - vi fortsætter selvfølgelig arbejdet med at få mere økologi og bæredygtighed på menuen, og vil altid købe ind med omtanke.

Det er enormt vigtigt for os, at vi vælger det bedste vi kan, således at I kan blive ved med at regne med at kvaliteten er i orden, når I kommer og spiser hos os. Derfor tilbyder vi bl.a. gris fra Grambogaard og fjerkræ fra Gråsten og Hopballe Mølle.